FC Midtjylland køber Edward Chilufya

FC Midtjylland forstærkes med tilgangen af den zambiske landsholdsspiller Edward Chilufya (fcm.dk)
Profilbillede
dato

Af: Mads Jakobsen // FC Midtjylland

Den zambiske landsholdsspiller skifter fra Djurgården IF og har underskrevet en aftale, der løber til udgangen af 2026.

FC Midtjylland forstærkes med tilgangen af den zambiske landsholdsspiller Edward Chilufya. Den 22-årige offensivspiller kommer til FC Midtjylland fra de svenske bronzevindere Djurgården IF og har underskrevet en aftale til 31. december 2026.

– Edward har bevist sig på et højt niveau i Allsvenskan og besidder fortsat et stort udviklingspotentiale, som vi ser frem til at indfri sammen. Han har været afgørende for Djurgården IF, hvor han med sin ihærdighed og fart har haft et stærkt impact med både mål og assists.

I den forgange sæson spillede Chilufya 29 kampe med otte scoringer og fire oplæg til følge. Han har repræsenteret Djurgården IF 73 gange siden 2018.

– Han kommer til at øge konkurrencen på de offensive pladser, hvor han bringer nogle andre kompetencer end dem, som vi i forvejen råder over. Det er en transfer, der gør os mere komplette, fortæller Svend Graversen.

Edward Chilufya har valgt nummer 18 og rejser med holdet på træningslejr i Portugal på tirsdag.

FAKTA
Navn: Edward Chilufya
Fødselsdag: 17. september 1999
Højde: 171 cm
Land: Zambia
Tidligere klubber: Djurgården IF og Mpande Academy

Kilde: Mads Jakobsen // FC Midtjylland
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.

Seneste på facebook