I anledning af Den Internationale Høredag torsdag den 2. marts får Herning Bibliotek besøg af Høreforeningen og CfK (Center for Kommunikation).
Høreforeningen står klar i biblioteket til at tage en snak med forbipasserende fra 14 til 17.30 . Uanset om du vil snakke om foreningens arbejde, om høretab eller om, hvad du og vi alle kan gøre for at forebygge skader på hørelsen.
Klokken 16.30 holder CfK et oplæg om høretab og Cochlear Implant.
Vis din forening frem
Biblioteket i Herning giver kommunens foreninger mulighed for at vise sig frem for bibliotekets mange daglige brugere.
Biblioteket lægger arrangementet på deres hjemmeside som reklame for jeres stand, sætter skilte op på dagen og stiller gerne borde og stole til rådighed. Der er også mulighed for at vise en video uden lyd eller billeder på en ni-skærms væg bag jer som blikfang for jeres forening.
For at få det optimale ud af et foreningstorv er det en rigtig god idé at have en aktivitet med, som nysgerrige kan prøve. Det er naturligvis helt op til jer, hvordan I vil præsentere jeres forening, men erfaringen har vist, at gevinsten vil være størst, hvis I er aktivt opsøgende over for vores brugere og i formidlingen af jeres budskab.
Foreningstorvet har plads (som udgangspunkt ca. 5 kvadratmeter) i bibliotekets gadeplan. Er der tale om aktiviteter, som kræver mere plads, kan arrangementet flytte udenfor på Tinghuspladsen.
Hvis din forening gerne vil møde folk i øjenhøjde, så bestil plads på Foreningstorvet. Nærmere information og/eller tilmelding kan ske til Brian Nygaard Bruhn - email: bibbnb@herning.dk eller tlf.: 25768900
Tid: Torsdag den 2. marts. Kl. 14:00 - 17:30
Pris: Gratis
Sted: Biblioteket i Herning
Lokalitet: Gadeplan og Kørner 2