Er du lægesekretæren med hjertet på rette sted, som søger spændende opgaver, en varieret hverdag, masser af ansvar og gode kolleger?!

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Sekretariatet i Hjertesygdomme, på Regionshospitalet Gødstrup, søger en dygtig lægesekretær til en fast stilling pr. 1. august 2023 eller efter aftale.

Hjertesekretariatet består af 19 lægesekretærer i alle aldersgrupper.

Sekretærgruppen er præget af ordentlighed, hjælpsomhed, godt humør og positivitet, ligesom gruppen sætter en stor ære i at levere den bedste kvalitet til patienter og samarbejdspartnere.

Hjertesekretariatet hører ind under Hjertesygdomme, som består af Hjerte Sengeafsnit, Hjerte Akutafsnit, Hjerteklinikken og Hjerteforskning. Det er disse afsnit, som du skal være med til at betjene. I alt består vores medarbejderstab i Hjertesygdomme af 170 personer.

 

Hvem er vi?

Vores lægesekretærer har en central rolle i vores afdeling. Det er ofte en lægesekretær, som patienterne møder først – enten via telefonsamtale eller via patienternes fysiske fremmøde. Lægesekretærerne agerer således oftest som Hjertesygdommes ansigt udadtil.

Vi har i Hjertesygdomme fokus på det gode patientforløb samt relationen mellem de fagpersoner, der involveres i dette. Her spiller lægesekretærerne en vigtig rolle, og vi anvender mange forskellige kompetencer i arbejdet med at tilrettelægge patientforløbene.

Sekretærarbejdet er kendetegnet ved stor ansvarlighed, travlhed og ofte en stor variation i opgaverne på samme tid – vi mange og spændende udfordringer hver dag.

Samtidig løfter sekretærgruppen en bred palette af opgaver, der hele tiden udvikler sig i takt med, at nye initiativer sættes i søen. Hjertesygdomme er således en afdeling i konstant udvikling!

 

Det daglige arbejde i Hjertesekretariatet:

Du oplæres i alle funktioner i sekretariatet i Hjertesygdomme, dvs. booking, skrivning, visitering/omvisitering af henvisninger, skrankefunktion, telefonfunktion osv.

For nærmere beskrivelse henvises til stillings- og funktionsbeskrivelsen, som kan læses her.

 

Vi søger en kollega, der er:

  • Uddannet lægesekretær
  • Fleksibel, engageret og i stand til at samarbejde tværfagligt
  • Kvalitetsbevidst og detaljeorienteret i opgaveløsningen
  • Stabil med et godt humør og en positiv tilgang til opgaverne, når der er travlt
  • Er holdspiller - vi er bedst, når vi spiller hinanden gode – vi løfter i flok
  • Interesse for udvikling af fagområdet
     

Vi kan tilbyde vores nye kolleger:

  • Introduktion og oplæring med fokus på dine kompetencer
  • Mulighed for hjemmearbejdsplads 1-2 dage ugentligt
  • Stor indflydelse på egen arbejdstid
  • Mulighed for at få en nøglefunktion og et ansvarsområde - afhængig af interesse og kompetencer
  • Gode kolleger og et godt socialt fællesskab

Arbejdstiden er 37 timer ugentligt fordelt over mandag til fredag, herunder en 7 timers søndagsvagt 2-3 gange årligt. Du får en fridag i erstatning for søndagsvagten.


Hvis du vil vide mere:

Er du interesseret i at vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte sekretariatsleder Marie Louise Daugaard på tlf.: 20 15 47 26.

 

Stillingerne er med tiltrædelse den 1. august 2023 eller efter aftale.

Ansøgningsfrist er torsdag den 15. juni 2023

Ansættelsessamtaler afholdes onsdag den 21. juni 2023.

Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest. Desuden forventes det at du har IT-kompetencer på brugerniveau.   


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herning Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Hospitalsparken 15, 7400 Herning

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://midtjob.dk/ad/er-du-laegesekretaeren-med-hjertet-pa-rette-sted-som-soger-spaendende-opgaver-en-v/e3ajmx/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5835212

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook