En nordisk nichebranche

Profilbillede
dato

Den Herning-baserede leverandør af storkøkkeninventar- og maskiner springer mellemleddet over og leverer kvalitetsløsninger direkte til kunden

Søgaarden, Frelsens Hær, Koks og Smyril Line.  

Hvad har en á la carte restaurant, en varmestue, en Michelin Restaurant og et skibsfartøj til fælles? Et storkøkken med inventar leveret og installeret af Elding.   

Der er mere end 25 år siden, at virksomheden kom til verden på den lille øgruppe i den nordlige del af Atlanterhavet, men i mellemtiden har Elding fået en solid base her på fastlandet og er nu en stor dansk spiller blandt leverandører af kvalitetsstorkøkkener.

Storkøkken-leverandøren får sit indtog i Danmark i 2018. Siden da har de satset på og har stor succes med at importere inventar direkte fra producenten.

Det være sig både opvaskemaskiner, kombi-ovne, isenkram og storkøkkener.

“Vi får vores varer direkte fra fabrikkerne, hvilket betyder, at der ikke er noget mellemled, der skal have en del af kagen.”

Mads er dog stadig bevidst om, at de har én til to konkurrenter, der principielt sælger de samme mærker. Han mener dog stadig, at de har et væsentligt fortrin:

“Vi har til gengæld gjort det, at vi har åbnet et showroom her i Herning, hvor vi også har udstillet et udsnit af produkterne og virkelig gjort noget ud af, at her skal være pænt.”


Foto: Privat // En del af showroomet i Herning, hvor kunderne kan få lov at se på køkkeninventaret, Elding tilbyder 

Elding Nordics Showroom åbnede i Herning tilbage i februar 2021. 

Her kan erhvervskunderne blive inspirerede og få Elding Nordics hjælp til at skabe det perfekte, ergonomiske arbejdsmiljø.

“Sjælen af det nordiske køkken”

Sådan lyder Elding Nordics slogan.

For at chefkokken, det kommunale storkøkken eller det lokale pizzeria kan mærke dén sjæl, satser Mads og teamet stort på kvalitetsprodukter.

“Det, vi laver, handler ikke om at være billigst mulig, heller ikke dyrest mulig, men om at fokusere på kvalitetsmærkerne,” forklarer Mads


Foto: Privat // Et udsnit af det udstyr, Elding Nordic sælger 

I deres showroom, der holder til på Mørupvej, kan erhvervskunderne få lov at se storkøkkeninventar- og maskiner ‘live’ fra brands som Miele, Lainox, Josper, Moretti Forni og Zanussi Professional:

“Vores kunder bliver ofte positivt overraskede over den konkurrencedygtige pris og den skræddersyede løsning, vi finder frem til, for at imødekomme deres ønsker.”

Hos Elding visualiserer de ofte kundens ønsker med en 3D-tegning, da professionelle køkkener kan være komplicerede rum, hvor funktionaliteten skal være i højsædet:

“Når vi er ude ved en kunde, er der ofte behov for tegninger, så der sørger vi både for 3D-print og selvfølgelig også installationsplaner til dem,” fortæller han.

Derfor har de også ansat en mand, der udelukkende sørger for skræddersyede løsninger i projektafdelingen, hvad end der så er tale om et nyt køkken til et plejehjem eller en skole.

Storkøkken til danskerne

I sin stilling som Country Manager hos Elding Nordic, bærer Mads en helt masse forskellige kasketter i løbet af sin arbejdsdag i Herning:

“Jeg har været med ombord i to år, siden den danske afdeling åbnede, hvilket kræver, at man varetager en del forskellige arbejdsområder i hverdagen.”


Foto: Privat // Country Manager, Mads Jakobsen 

Dog er det på salgsfronten, han har sin force:

“Selvfølgelig handler det primært om salg og om at få nye kunder ind, så det satser vi benhårdt på at levere en service, vi tror kan overgå servicen andre steder.”

Det betyder også, at Elding også tilbyder deres kunder ‘plug-and-play’-køb, i tilfælde, hvor de blot står og mangler én enkelt maskine eller andet udstyr til storkøkkenet.

“Vi har begge dele, så det behøver ikke være de helt store, forkromede løsninger vi sælger hver eneste gang,” siger Mads Jakobsen.

Restaurant Søgaarden i Sunds er til gengæld én af de kunder, der netop valgte den løsning, med både komplet opvaskerum, nyt kogebord, friture, køledisk og to Lainox kombiovne.


Foto: Privat // Restaurant Søgaardens nye inventar, leveret af Elding Nordic

Elding Nordic sørgede for, at Søgaarden nu tackler både selskaber og á la carte i ét og samme køkken.

Maritim mad

Elding Nordic skaber og leverer de perfekte løsninger til det slidstærke storkøkken til lands, og selvom herningenserne skal køre langt for at mærke havbrisen, så leverer de også i høj grad storkøkkener- og inventar, der holder til høj bølgegang.

“Især marinesektoren er en niche, vi satser på,” forklarer Mads Jakobsen. 

Skibsfartøjerne har andre strømindstillinger end dem, der er på landjorden, så de kræver selvsagt nogle skræddersyede løsninger fra Elding Nordics hånd. 

Det vigtigste, uanset stor- eller industrikøkkenets placering er, at det lever op til de krav, der er opstillet af arbejdstilsynet og fødevarestyrelsen. Hygiejnemæssige hensyn betyder, at design og tilpasning er alfa og omega.  

Noget, som Elding Nordic er eksperter i, til vands og til lands.  

Besøg showroomet på Mørupvej 2, 7400 Herning eller læs mere på Elding Nordics hjemmeside her.  https://elding-nordic.dk  

Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: Mads Jakobsen // Elding Nordic

Seneste på facebook