En gave for livet: Derfor vælger flere et tatoverings-gavekort til jul

Foto: Mr & Mrs Tattoo - Herning.
dato

Hos Mr. & Mrs. Tattoo er julen højsæson for gavekort. Her handler det ikke om en hurtig gave, men om at give noget personligt, varigt og fuldt af betydning – en oplevelse, der følger modtageren resten af livet.

Når julen nærmer sig, oplever Mr. & Mrs. Tattoo en markant stigning i salget af gavekort. Ifølge indehaver Thor er det ikke tilfældigt. En tatovering er nemlig langt mere end blæk i huden – det er minder, relationer og livsoplevelser, der bliver til noget permanent.

“En tatovering er en gave for livet. Det er måske det eneste, man reelt kan tage med sig i graven,” fortæller Thor.

En personlig gave med frihed til at vælge

Gavekortene hos Mr. & Mrs. Tattoo kan købes for alle beløb, og mange vælger både de mindre gavekort og de større, alt efter relation og anledning. Netop friheden er en vigtig del af konceptet. Modtageren bestemmer selv motiv, størrelse og stil – og får professionel rådgivning hele vejen.

Dialogen inden tatoveringen er afgørende, forklarer Thor. Her bliver idéer vendt, motiver visualiseret, og den rette tatovør bliver matchet med kundens ønsker og budget.

“Mange har et billede i hovedet, men når det kommer ned på papir, ser det anderledes ud. Derfor er rådgivningen og designprocessen altafgørende,” siger han.

En oplevelse, der skaber stamkunder

Hos Mr. & Mrs. Tattoo er oplevelsen mindst lige så vigtig som resultatet. Studiet lægger stor vægt på hygiejne, tryghed og en hjemlig stemning, hvor kunderne føler sig velkomne. Det er også en af grundene til, at mange gavekortmodtagere ender med at blive faste kunder.

“Det er oplevelsen, der gør forskellen. Vi vil gerne skille os ud fra den klassiske forestilling om en tatovørbutik og skabe et sted, hvor folk føler sig trygge og godt tilpas,” fortæller Thor.

Gavekort med mange muligheder

Et gavekort hos Mr. & Mrs. Tattoo kan bruges bredt – ikke kun til tatoveringer, men også til piercinger, spraytan og produkter i shoppen. Det gør gavekortet til en fleksibel gave, der kan tilpasses modtagerens ønsker, også efter jul.

Studierne er pyntet op til jul, og stemningen er i top – både for dem, der kommer forbi spontant, og for dem, der planlægger deres næste tatovering i ro og mag.

Vil man vide mere om gavekort, stilarter eller oplevelsen hos Mr. & Mrs. Tattoo, kan man besøge deres hjemmeside eller finde dem på Facebook.

Kilde: Mr. & Mrs Tattoo
Mr. & Mrs. Tattoo

Bredegade 17, Herning

71 99 49 ..

åbningstider

Alle dage: 10.00 - 17.30