Når du står og mangler det allersidste prik over i’et til det forestående jubilæum, den runde fødselsdag eller en helt tredje begivenhed, har Vinspecialisten en smagfuld løsning, I kan samles om.
Når du stikker hovedet ind forbi Vinspecialisten i Herning Centret, er der ingen tvivl om, at du er kommet til det rette sted, når du er på jagt efter den perfekte vært- eller værtindegave.
Marianne Thrane driver forretningen sammen med Stig Woetmann, der overtog franchisen tilbage i november 2016.
“Jeg hoppede med ombord det efterfølgende år, men butikken har faktisk ligget i Herning Centret de seneste 18 år,” fortæller Marianne.
Om det er italienske, spanske eller sydafrikanske dråber, du foretrækker at nyde, finder Marianne og Stig fra Vinspecialisten dén drue, der passer bedst til lejligheden.
“Før jeg startede i Vinspecialisten, som Stig og jeg har sammen, tog jeg en kontoruddannelse, og så har jeg mange års erfaring med at stå i butik,” forklarer hun.
Foto: Privat // Vinspecialisten vil arrangere mange flere vinsmagninger i 2022, når COVID-19 igen tillader det
Går du ind af Indgang A i centret og drejer til venstre, skal du ikke gå mange skridt, før du står foran et himmerige af lækre vine, Premium spiritus, kaffe, te, chokolade og andre delikatesser.
Den perfekte, smagfulde gave
Vinspecialisten i Herning sælger en lang række af H.J. Hansens kvalitetsvine, men til trods for, at den alkoholiske, gærede drik indgår i forretningens navn, så er det faktisk ikke de flydende vindruer, Marianne og Stig, sælger mest af.
“Det er netop, når folk går forbi, de tænker ‘jeg skal da lige huske at have en gave med’, og dér har vi et bredt sortiment af gaveæsker, der passer til enhver anledning,” forklarer Marianne.
Hos Vinspecialisten er der rig mulighed for at få netop den gavekurv, du har i tankerne, og så er der tilmed gratis levering i hele Herning og Ikast.
Hvad end det er Summerbird chokolade, Johan Bülows lakridser, Østerlandsk te, eller forskellige kaffe eller specialiteter fra Italien, der lokker, så kan du med sikkerhed få lige netop de lækkerier med i gavekurven, du ønsker.
“Selvom det er gaver, vi sælger flest af, har vi også rigtig mange stamkunder, der kigger ind, hvor vi udmærket godt ved, hvad de skal have med hjem fra os,” fortæller Marianne.
Det er ofte varer som kaffe og te, som mange af de genbesøgende kigger ind forbi efter, derfor har Stig og Marianne også et bredt udvalg af begge dele i butikken.
Learning by doing
Den anden del af butikkens navn, ‘specialisten’, stemmer heldigvis godt overens med både Stig og Mariannes erfaring på vinfronten.
“Vi giver kunderne en grundig vejledning, når de kommer ind til os, og så synes jeg det er mega hyggeligt at møde alle de mennesker, mens vi samtidig yder dem en god service,” forklarer Marianne.
Når Marianne ikke arbejder sammen med Stig, arbejder hun sammen med de to andre kolleger, de har i den vin-glade butik.
“Vi har både en timelønnet og en fastansat, der også har deres gang i forretningen,” fortæller Marianne Thrane.
Foto: Privat // I butikken finder du en lang række delikatesser, som passer ned i den perfekte gavekurv til vært- eller værtinden
Selvom hun er for ydmyg til at kalde sig selv ekspert, så mener hun alligevel, at ‘learning by doing’ har gjort tricket, så hun udmærket ved, hvordan hun skal guide sine kunder, når det kommer til de procentholdige drikkevarer.
“Godt nok er ingen af os sommelierer, men vi har smagt en hel del vin og så er vi med til alt, hvad H.J. Hansen holder, så vi hele tiden er up to date.”
Det nye år tegner godt for makkerparret, der er i gang med at få deres webshop op at stå:
“Udover, at vores kunder snart kan købe nogle varer online, så regner vi også med, at vi i år kan holde langt flere smagninger af både vin, gin, Whisky og rom,” fortæller hun.
Besøg Vinspecialisten i Herning Centret eller tag et kig på deres nye Facebookside her.