Her får du dagens vigtigste nyheder samlet fra Herning, så du er helt sikker på, at du ikke går glip af alle de spændende ting, der foregår i dit lokalområde!
Vi sørger for, at du altid holder dig ajour med, hvad der rører sig på de sociale medier.
SIKKE ET SCOOP: EMV HAR ANSAT NY VIOLINIST FRA PARIS Fra 1. september har Ensemble MidtVest igen en fastansat violinist. Det er franskmanden Nicolas Dautricourt fra Paris, som har spillet med ensemblet flere gange – blandt andet på turnéen i USA tidligere på året. - Han har spillet med os i forskellige projekter i det seneste års tid, når vi manglet en violinist, og vi har inviteret ham tilbage igen og igen, da vi har været meget tilfredse med ham i alle projekterne, siger Klara Bernat og fortsætter: - Både musikerne og administrationen har en følelse af, at Nicolas passer perfekt i vores ensemble både musikalsk og menneskeligt. Derfor er han et meget naturligt valg. Vi føler faktisk allerede, at han er ”en af os”, og alle blev meget glade, da han takkede ja. Han er en fantastisk violinist, som har vundet mange priser og spillet mange vigtige turnér og koncerter, så jeg vil faktisk sige, at vi har gjort et ”scoop” ved at få ansat Nicolas. Nicolas Dautricourt er bosat i Paris, hvor han bor med sin kone og to børn. Han er blevet belønnet i adskillige internationale violinkonkurrencer og har tidligere undervist på Conservatoire à Rayonnement Régional de Versailles. I 2019 debuterede Nicolas Dautricourt i Paris Philharmonie med Orchestre National d’Ile de France og har spillet i verdens bedste koncertsale som solist og kammermusiker. Nicolas Dautricourt er ansat som violinist på fuldtid hos Ensemble MidtVest, men indimellem vil han tage orlov for at deltage i egne projekter forskellige steder rundt om i verden. Selv er Nicolas Dautricourt meget begejstret for sit nye, faste job med udgangspunkt i Herning: - Jeg glæder mig rigtig meget til at begynde som ny violinist hos Ensemble MidtVest. Ensemblet har nogle meget, meget dygtige musikere, og de er fantastiske kollegaer, så jeg kan faktisk slet ikke vente og føler mig rigtig heldig. Det føles som at blive del af en ny, dejlig familie, siger Nicolas Dautricourt og fortsætter: - Jeg har jo også allerede været en del rundt til flere koncerter i Midt- og Vestjylland sammen med ensemblet. Jeg har altid mødt et engageret og venligt publikum, så jeg glæder mig også til at lære publikum bedre at kende. Jeg kan også rigtig godt lide at være i Herning, så på alle måder glæder jeg mig til den 1. september. Det første koncertprogram som Nicolas Dautricourt spiller sammen med ensemblet, er den klassiske serie med ”arven efter Mozart” fra 10. september. Derudover kan man blandt andet opleve ham til ”breve fra Tjekkiet” i november, til Vintertoner-festivalen i januar, ”breve fra Frankrig” i februar, stjernestunder med oboisten Nicholas Daniel i marts og selvfølgelig til kammermusikfestivalen på Nørre Vosborg samt til en masse andre koncerter i løbet af sæsonen. - Jeg glæder mig meget over, at vores ensemble nu igen har en besætning med ni fuldtidsmusikere. Det giver en ro, så vi kan koncentrere os om at videreudvikle alle vores ambitioner til glæde for vores publikum, siger ensemblechef Klara Bernat. Læs mere om koncerterne på www.emv.dk
Se opslaget på FacebookHusk - vi laver urner helt efter jeres ønske⚰️⚱️
Se opslaget på Facebook