VORES Herning har talt med indehaveren af Vestergades Blomster Emmy KJ Rousing om det år, der er gået.
Søde dufte og et hav af farver møder dig, når du træder indenfor hos Vestergades Blomster i Herning. Forretningen leverer blomster og dekorationer til alle livets begivenheder, og det år, der er gået, har bragt både succesoplevelser og svære perioder.
Især omkring højtider var indehaver Emmy Rousing spændt på, om vi ville få lige så stort en kundestrøm som vi plejer.
“Vi kunne godt være bekymret op til de store mærkedage sidste år, men vi oplever gang på gang, at kunderne prioriterer at glæde andre med en flot buket eller gavekurv. I julen oplevede vi også, at der ikke skulle spares på noget, og folk ville rigtig gerne forkæle dem selv, og dem de har kær,” lyder det fra indehaveren.
Fokus på hver enkelt buket
Rundt om i butikken står forskellige buketter i alskens farver. Røde roser, hvide bundter i sæsonens farver og begravelseskranse står side om side. Vestergades Blomster leverer til alle livets stunder, og Emmy forklarer, at de gør en dyd ud af, at hver enkelt ordre bliver udført til perfektion:
“Vi er gode til at ringe til kunderne, hvis der er noget, vi er i tvivl om i forhold til ordren. Det kom især til udtryk ved en begravelse, hvor vi undrede os over tekstfordelingen på båndet til en bårebuket. Sammen med kunden fik vi aftalt og trykt båndet lige sådan, som kunden ønskede det”
“Kunden var rigtig glad for at vi ringede og fik rettet båndet, så hun stod med et færdigt resultat, som hun blev meget glad for,” fortæller indehaveren.
Foråret er på vej i Vestergades Blomster (Foto: Privat)
Op- og nedture
Når Emmy Rousing tænker tilbage på det forgangne år fremhæver hun især sit personale og de mange kunder, som dem hun husker med størst glæde.
“Vi er så heldige, at vi nu endelig har de ansatte i vores team, som vi har brug for, for at få arbejdsplanen til at hænge sammen. Det giver mere ro og god dynamik i butikken mellem de ansatte. Vi har fået en del nye specialiteter i butikken som kunderne har taget godt imod,” forklarer indehaveren og uddyber:
“Vi oplever også større efterspørgsel på vores hjemmeside og bestillinger derfra. Kunderne er generelt gode til stadig at sende en kærlig hilsen og prioritere det på trods af et stramt budget. Vi får ofte meget positiv respons på vores begravelsesbinderi, når kunder siger farvel til deres kære.”
På trods af besvær med at finde nyt personale til butikken i en periode, og den stigende inflation der medførte højere priser, har Emmy udelukkende oplevet forstående og positive kunder:
“Det har været en udfordring at finde personale til butikken fra januar - september 2022. Dette har gjort det svært at få en arbejdsplan til at hænge sammen. Heldigvis er vi nu de ansatte i vores fantastiske team, som vi har brug for.”
“De stigende priser været en udfordring. Men vi oplever dog generelt, at vores kunder er positive og forstående overfor prisændringerne,” fortæller indehaveren.
Du finder meget mere om Vestergades Blomster på deres Facebookside og hjemmeside.