Emmy Kjærsgaard Rousing, ejeren af Vestergades Blomster i Herning, har dedikeret de sidste syv år af sit liv, som ejer, til at bringe skønhed og glæde til sine kunder gennem blomster. Men hendes historie med Vetsergades Blomster går faktisk hele 23 år tilbage.
Hendes rejse begyndte som en ung kvinde med en drøm om at blive blomsterdekoratør, og det førte hende til Vestergades Blomster, hvor hun heldigvis fik en læreplads.
I august 1993 afsluttede Emmy sin uddannelse og begyndte at arbejde hos Blomster Miljø. Hun tilbragte nogle år der, med en kort afbrydelse på 1 ½ år, hvor hun også arbejdede hos Kollund Planteskole.
En dag, mens hun var på arbejde hos Blomster Miljø, blev hun kontaktet af Vestergades Blomster, som tilbød hende en fuldtidsstilling.
“Jeg blev kontaktet af Vestergades Blomster, om jeg ønskede at vende tilbage til Vestergades Blomster, da de kunne tilbyde mig en fuldtidsstilling. En samtale blev aftalt og jobbet var mit. Siden har jeg arbejdet i Vestergades Blomster, blot afbrudt af fire år, hvor jeg var hjemme hos mine to skønne drenge.”
Den 2. januar 2016 fik Emmy tilbudt at overtage Vestergades Blomster efter Karina Bang, som havde ejet butikken i 5 år. Hun greb øjeblikkeligt chancen og blev officielt ejer af butikken fra den 4. januar 2016.
Hun har fortsat med at lede og drive butikken siden da.
Læs også: Hos Vestergades Blomster i Herning kan du få blomster til alle livets anledninger
Vil være et godt eksempel
Som den første, der møder ind om morgenen, påtager Emmy sig ansvaret for at lede og fordele arbejdsopgaverne og prøver altid at være et godt eksempel for sit team.
“Jeg forsøger at gå forrest, som et godt eksempel. Jeg hjælper med at udføre de ordrer, vi har modtaget. Det kan være buketter, begravelsesbinderi, beplantninger og bryllupsbinderi.”
“Jeg tager mig også af administrative opgaver såsom udarbejdelse af arbejdsplaner, lønudbetaling og fakturering,” fortæller Emmy.
Et lille udkluk af binderne i butikken, der står med tre buketter a 1000 kr. (Foto: Privat)
Helt særlige minder fra blomsterbutikken
I løbet af sine år hos Vestergades Blomster har Emmy Kjærsgaard Rousing oplevet mange begivenheder, men nogle historier står særligt klart i hendes hukommelse.
Hun mindes især overtagelsesreceptionen i 2016 som en stor og særlig dag for hende.
Derudover så er butikkens flytninger noget som fylder meget for Emmy.
I 2021 blev bygningerne, hvor Vestergades Blomster holdt til, planlagt til nedrivning, og de blev midlertidigt genhuset på Glentevej 16 i en tidligere FAKTA-butik. Flytningen fandt sted den 3. juli 2021, og de fortsætter stadig med at være der lidt endnu.
Men Emmy og resten af personalet ser frem til at flytte tilbage til deres oprindelige adresse, Vestergade 62, i en helt nyopført bygning.
“Vi glæder os rigtig meget til at flytte tilbage på Vestergade 62, i en helt ny opført bygning. Bygningen er på 7. etage, med tre erhverv forneden og 34 lejligheder over. Indretningen af vores nye butik har jeg været haft medbestemmelse af,” siger Emmy.
En stor ære i at hjælpe kunderne
Emmy er en dedikeret og passioneret butiksejer, der har dedikeret mange år til at bringe glæde og skønhed gennem blomster. Der er flere grunde til, at Vestergades Blomster er et perfekt sted for hende, og det er især en hverdag, der byder på lidt af hvert, som hun holder meget af.
“Vestergades Blomster er en stor og velfungerende butik, med rigtig mange skønne kunder. Her får vi mange spændende opgaver og ingen hverdag er ens. Af spændende opgaver kan nævnes: store lækre buketter til 700-1000 kr. pr. stk., at pynte en stand på en udstillingsstand ved Hest og Rytter-messen eller at lave en stor plantevæg på 20 x 20 meter til brug på en messe.”
Men det er ikke det eneste, som hun elsker at lave:
“Det er også spændende med en komplet ordre til et bryllup, med bordpynt, bilpynt, brudebuket, brudebuketter og brystbuketter. Eller oppyntning ved bilforhandlers receptioner, med store og små dekorationer. Alle opgaver i forbindelse med begravelse, hvor vi får muligheden for at levere smukke kistepyntninger, hjerter og kranse, sætter vi altid en stor ære i,” slutter hun.
Du finder meget mere om Vestergades Blomster på deres Facebookside og hjemmeside. Vestergades Blomster kan besøges på Glentevej 16 i 7400 Herning.