Du kan nu komme i stemning til årets længe ventede EM i fodbold med et symfoniorkester, der afholder en symfonisk koncert med Signe Amtoft som vært i Herning Kongrescenter.
Der er lagt op til en festlig aften, når Signe og legenden fra 92 Henrik Larsen underholder med de mange store fodboldøjeblikke gennem tiden. Danmarks underholdningsorkester står for musikken til de store, uforglemmelige øjeblikke.
Oplev tenoren Rasmus Jupin, der optræder med Nessun Dorma og genoplev de mange stærke følelser, der følger med fodboldens op- og nedture på storskærm.
Der er musikalske mesterværker fra hele Europa, når publikum indtager stolerækkerne. Hør blandt andet Spanish Dance nr. 1 af Manuel de Falla, Vivaldis Årstid Sommeren, Shostakovichs, The Football March og Triumfmarchen fra Aida.
Der vil desuden være symfoniske versioner af fodboldsangene, de forskellige nationalhymner og masser af anekdoter.
Koncerten afholdes søndag d. 23. maj kl. 16 på Herning Kongrescenter, Østergade 37.