Iblandt de i alt fem kandidater til kommunalvalget i Herning stod 19-årige Adrian Svensen. Han var nemlig blevet valgt til, at stille op for partiet Nye Borgerlige, noget som Adrian havde set meget frem til at skulle - men sådan blev det desværre ikke.
Efter det er kommet Partiet for øre at Adrian er ordblind, er han nemlig blevet bedt om ikke at stille op til kommunalvalget alligevel.
Det er derfor også en tydelig skuffet og berørt Adrian Svensen, der nu blot kan stå tilbage med en undren over hvorfor noget så simpelt som ordblindhed skal forhindre ham i at blive politiker.
Selvom at lokalformanden i Herning afviser at dette skulle være årsagen, og at det ikke på nogen måde er blevet sagt direkte til Adrian kan det dog fortsat antydes at være grundlaget.
Adrian er derimod ifølge bestyrelsen blevet fortalt, at han nok ikke ville kunne klare byrådsarbejdet i tilfælde af at han blev valgt. Dette skyldes, at der skal i arbejdet som kandidat skal læses en masse materiale, hvilket højst sandsynlig vil kræve en ekstra person som støtte til Adrian på grund af hans ordblindhed.
Tavshedspligt eller bare besvær
Materialet der skal læses, kan være af en karakter som kræver tavshedspligt, som gør det umuligt, hvis en ekstra person skal være indover. Her er det dog at Adrian Svensen stiller sig uforstående, da bestyrelsen har været bekendt med hans ordblindhed helt fra begyndelsen.
Selv ser han ingen forhindring i at være ordblind samtidig med at stille op til kommunalvalg. Han erkender at han har været skeptisk overfor brugen af hjælpemidler til ordblinde men, at han er villig til at lære det hvis det er det som kræves.