Flere medlemmer fra Vestjysk Armwrestlers har netop deltaget i DM i armlægning, og det gik især godt for formanden for klubben.
Jakob Humlebæk fra Herning klubben Vestjysk Armwrestlers har netop deltaget i danmarksmesterskabet i armlægning, og selvom han var tæt på at få medalje, glippede det lige ved målstregen.
Han fik en samlet fjerdeplads, men grundlæggende er han tilfreds, og mest af alt er han glad for, at armlægning er en sport i fremgang.
Jakob Humlebæk er formand for klubben Vestjysk Armwrestlers, der har eksisteret i et par år – de mødes lige nu i Jakobs garage, men drømmer om at finde mere egnede lokaler til deres arrangementer.
Jakob Humlebæk fortæller til TV Midtvest, at de kun var 14-15 mænd i klubben, da de startede.
Nu er de omkring 100 medlemmer, og der kommer hele tiden nye til.
Der har netop været hele 140 personer samlet til DM, og i år 2019 var de blot omkring 30 deltagere.
Så det viser, at det er en sportsgren i vækst – både på landsplan og i Herning.
Hvis det er noget for dig at lægge arm med andre konkurrenceorienterede mænd, så er det i Vestjysk Armwrestlers du finder dem, hvis du bor i Herning-området.