AgroLand har de seneste år åbnet tre nye butikker spredt ud over Jylland, hvor du kan købe alt til dyr, til kæledyr og til haven. I fremtiden håber AgroLand på at kunne åbne endnu flere butikker, men kun hvis det kan gøres på den helt rigtige måde.
Kristian Würtz, 42, er kædechef i butikskæden AgroLand.
Her har han arbejdet siden 2014, og han har derfor fulgt den udvikling tæt, som AgroLand har gennemgået de seneste år.
”Vi har gennemgået en meget positiv udvikling i AgroLand de seneste år. Vi er gået fra at have tre butikker, dengang jeg startede i 2014, til at vi i dag har seks butikker forskellige steder i Jylland. Senest har vi lige åbnet en stor og flot butik i Vamdrup,” fortæller Kristian.
Agrolands nedlukningsboost
Selvom nedlukningen af samfundet i 2020 på grund af coronapandemien har været hård for mange butikker, så oplevede AgroLand en stor travlhed i denne periode. Butikskæden var ikke underlagt restriktioner og holdte derfor åbent med lange og travle dage.
Ifølge Kristian var der forskellige grunde til den travlhed, som AgroLand oplevede under nedlukningen:
”Der var jo rigtig mange, som fik nye kæledyr under nedlukningen, og de skal selvfølgelig have foder og lejetøj, som man jo kan købe hos os. Vi oplevede også, at rigtig mange gik i haven, og at de derfor skulle bruge kalk, jord og sådan nogle ting, som man også kan købe hos os,” siger Kristian.
Foto: Privat // Marie (til venstre) og Sofie (til højre) er nogle af de medarbejdere, som du kan finde i AgroLand.
De vestjyske aner
AgroLand er et datterselskab af Vestjyllands Andel, som er eget af danske landmænd. Vestjyllands Andel flyttede i 2020 deres hovedkontor til Herning, hvor det nu drives fra det midtjyske. Ifølge Kristian er det en stor styrke for AgroLand at have Vestjyllands Andel i ryggen:
”Vores gode kollegaer i Vestjyllands Andel kan både hjælpe os med gode råd og vejledning. Og så kan de også hjælpe os med at producere nogle af vores varer. Det er rigtig godt for os, at vi har dem i ryggen, og de kan hjælpe os med alle mulige forskellige ting," fortæller Kristian.
God service og konkurrencedygtige priser
AgroLand gør en dyd ud af vejledning og god service, når det kommer til kunderne i deres seks butikker.
Og netop kunderne i AgroLand er en bred gruppe mennesker, der kan købe alt fra gødning til fuglehus til hundefoder til et par træsko.
Ligegyldigt hvad kunderne har brug for, når de træder ind i en af butikkerne, så er det centralt for AgroLand, at de bliver hjulpet bedst muligt på vej.
”Vi prøver virkelig at yde den bedste service i vores arbejde. Vi tager os god tid til at snakke med kunderne og lytte til det, som de har brug for, sådan at vi bedst muligt hjælper kunderne på vej. Vores service foregår fra kunderne træder ind i butikken, til vi hjælper dem ud i bilen med deres nye varer, hvis der er behov for det," fortæller Kristian.
Højsæson kommer med foråret
Med forårets komme er en af AgroLands højsæsoner netop begyndt.
Der er derfor travlt i de seks jyske butikker, hvor kunderne især begynder at købe foder til deres heste.
”Vi sælger fantastisk mange forårsvarer lige for tiden, og det er jo rigtig skønt. Det er jord, kalk og ting til haven, som folk køber nu. Så derfor har vi vores ene højsæson, og så har vi vores anden højsæson i efteråret,” fortæller Kristian.
I efteråret oplever AgroLand nemlig deres anden højsæson, hvor folk skal have foder til deres dyr. Derfor afholder AgroLand et fodermarked i deres butikker, hvor folk kan købe foder til deres dyr og kæledyr. Det foregår altid omkring 1. oktober.
Foto: Privat // Agroland har åbent alle ugens hverdag 9-17 og lørdage 9-12
Fremtiden for Agroland
Kristian håber, at AgroLand kan vokse sig endnu større i fremtiden og åbne flere nye butikker landet over. Her er det vigtigt for AgroLand kun at åbne butikker, hvis det giver mening på flere forskellige parametre.
”Jeg håber selvfølgelig, at vi kan åbne flere butikker i landet de næste år. Vi vil gerne blive større, men vi vil også gøre det ordentlig. Når vi åbner nye butikker, så skal vi gøre det helt rigtigt og det skal gøres ordentlig,” fortæller Kristian.
Du kan læse mere om AgroLand på www.agroland.dk. Du kan løbende følge med i butikkerne og i tilbud på AgroLands sociale medier.