Prøv dine cykelfærdigheder af med Lady Tour - et motionscykelløb i et behageligt tempo med plads til hygge og grin undervejs.
Det foregår i Vestjylland, og din tid bliver målt med chip. Det gælder om at gennemføre, og der er ingen vindere.
Du kan vælge mellem fire forskellige ruter:
- 95 km
- 65 km
- 30 km
- “Bevæg dig for livet” på 7 eller 15 km
Den sidste rute går rundt om Gødstrup Sø. En gang rundt om søen er 7 km, to gange rundt er ca. 15 km.
Undervejs på ruten vil du blive serviceret af klubbens mænd, der sørger for, at du kommer sikkert rundt og får mad løbende.
Ruten starter ved Nordvest Hallen på Gilsmosevej 18 i Tjørring - Herning, og der køres med cykelmaster den første del af løbet, så alle kommer godt ud af byen.
Du kan både køre på racercykel eller din helt almindelige bycykel. Der er ingen krav til udstyr.
Cykelløbet afholdes af Tjørring Cykel Motion og Lady Tour Udvalget.