D. 22.-24. april afholdes Danmarks nye og største gamingevent, Gamebox Festival, i MCH. Til arrangementet kan man opleve spændende showgames og kendte youtubere på nært hold. Der er også mulighed for at teste egne evner og få nye venner.
Til forskel fra mange andre gamingevents samler Gamebox Festival alle spilgenrer under samme tag til ét stort arrangement, der varer en hel weekend. Det er dermed muligt at medbringe sovepose og dyrke sin interesse en hel weekend sammen med gamle og nye venner.
Arrangementet er en oplagt mulighed for, at hele familien kan dykke ned i det univers, som teenageren dyrker - og måske selv få blod på tanden til at prøve. Der er forskellige muligheder for kombinationsbilletter, så barnet f.eks. kan deltage i LAN alene.
30.000 m2 med gaming og e-sport
Messecenter Herning byder på 30.000 m2 til arrangementet. Eventet er opdelt i følgende seks aktivitetsområder: Playbox, Battlebox, Unbox, Talks, Fanzone og LAN.
Der er dermed rig mulighed for alt fra selv at spille til at se professionelle kampe, høre foredrag, se gaming-gear og købe merchandise.
Gamebox Festival er arrangeret i samarbejde mellem MCH, Elgiganten og Jyske Bank med support fra DIF, DGI, Astralis, Esport Danmark, Ungdomsringen, HLTV, Dansk Firmaidrætsforbund og NetParty Herning.
Se mere og book din billet her.