by fromberg har haft en blomstrende start i Bredgade

Foto: by fromberg.
dato

Med nyt navn, nye lokaler og en placering midt på gågaden har by fromberg fået en varm modtagelse i Herning. Her fortsætter blomsterhåndværket med både hverdagens buketter, livets store fester og de øjeblikke, hvor blomster skal sige det, der kan være svært med ord.

Hos by fromberg er der kommet nyt liv i butikken efter flytningen til Bredgade. Med nye lokaler, nyt navn og en synlig placering på gågaden har blomsterbutikken mærket en stor opbakning fra både faste og nye kunder. Butikken ligger nu på Bredgade 4, hvor der holdes åbent mandag - fredag kl. 10-17 og lørdag kl. 9-14.

“Vi har haft den vildeste start og fået så mange positive og rosende ord med på vejen. Det har været helt fantastisk at mærke den opbakning, der er omkring os,” lyder det fra Sarah fra by fromberg.

Flytningen fra en sidegade til gågaden har gjort en tydelig forskel. Butikken oplever mere liv omkring sig og ser et stort potentiale i Hernings bymidte.

Foto: by fromberg

Blomster til både hverdag og store øjeblikke

For nylig har by fromberg været med til at glæde mange mødre med smukke blomster og gaver til mors dag. Nu venter en travl sommersæson med studenter, bryllupper, fester og den daglige gang i butikken, som holdet bag elsker.

Her hjælper de kunderne med alt fra buketter og planter til større opgaver som bordpynt, indretninger og særlige blomsterløsninger.

“Vi elsker, når vi kan hjælpe vores kunder. En god idé og en god udfordring tager vi meget gerne imod,” fortæller de.

Når blomster bærer en kærlig tanke

Hos by fromberg handler blomsterhåndværk om mere end farver og former. Butikken lægger vægt på at skabe arrangementer, der passer til anledningen, uanset om det er en brudebuket, en værtindegave, en “god bedring”-hilsen eller et sidste farvel.

Begravelsesbinderi er også en vigtig del af arbejdet, hvor kistepynt, kranse, bårebuketter og kirkepynt laves med stor respekt for de pårørendes ønsker.

Derudover tilbyder by fromberg også kvalitetschokolade fra Anker Chokolade og vin, som kan kombineres med blomsterne og gøre en kærlig tanke endnu mere personlig.

Foto: by fromberg

Kilde: by fromberg
by fromberg

Bredgade 4, Herning

97 21 13 ..
Se på kort

åbningstider

Mandag - Fredag: 10.00 - 17.00
Lørdag: 09.00 - 14.00
Søndag: Lukket