Vinterferien nærmer sig med hastige skridt, og det er lig med fri fra skole og institutioner for mange børn. Men hvad skal man bruge sådan en uges ferie på? herningCentret har svaret!
I vinterferien tilbyder herningCentret mange spændende aktiviter for hele familien. Så er der ingen undskyldning for at komme ud af fjerene. Læs med her og se, hvad du bl.a kan opleve i centret i ferien.
Få fat på vinterferie-børnebilletten
Igen i år er herningCentret klar med deres populære børnebillet, der er fyldt med sjov og overraskelser.
Skynd dig ind hos Buddy og skaf en billet til 80 kr. Billetten kan købes fra fredag den 10. februar til og med søndag den 26. februar eller så længe lager haves.
(Mindsteværdien af billettens indhold er 350 kr.)
Billetten anbefales til børn i alderen 3 til 11 år.
herningCentret gør opmærksom på, at der kan opstå ventetid flere steder og tager derfor forbehold for ændringer.
Børnebilletten indeholder følgende:
- Buddy – Gave
- Kvickly – Suntop solbærdrik
- Børnenes Kartel – Gave
- Normal – Gave
- Flying Tiger – Gave
- Larsens – Slik
- Vizz Legeland – 1 t. leg for 1 voksen og 1 barn
- D’let – 3 Nuggets eller 3 forårsruller med pommes
- Aqua Akvarium & Dyrepark Silkeborg – 1 Børnebillet (*se regler og betingelser nedenfor)
- Ferie for Alle – Entrébillet til ét barn og én voksen (**se regler og betingelser nedenfor)
*Billetten til AQUA Akvarium & Dyrepark giver gratis adgang for ét barn (3 -11 år) ifølge med en fuldt betalende voksen (1 barn pr. voksen), og kan ikke kombineres med andre rabatter. Billetten til AQUA Akvarium og Dyrepark er gældende t.o.m. 23/6-2023.
**Messen er i MCH Messecenter Herning fra den 24. -26. februar. Entrébillet for 1 voksen og 1 barn til og med 12 år (værdi op til 130 kr.).
Oplev Cirkus Mascot i herningCentret
Traditionen tro kommer Cirkus Mascot forbi herningCentret og stiller op på centertorvet til fest og farver. Cirkusset spiller fra mandag den 13. februar til søndag den 19. februar. I hverdagene kl. 11.00, 14.00 og 17.00 og i weekenden kl. 11.00 og kl. 14.00.
I cirkusmanegen kan både børn og voksne glæde sig til at opleve Danmarks største hundeshow med cirkusdirektør Marianne og hendes 9 dejlige vovser. Sammen viser de en masse sjove hundetricks, og hvorfor hunden ER og BLIVER menneskets bedste ven.
Akrobaten Tatyana tager sine mange hulahopringe med under armen og demonstrerer, at man via mange års øvelse kan gå fra bare 1 hulahopring om livet til at holde over 20 stk. i gang på én gang!
Klovnen Gulio behøver nok ikke den helt store introduktion, man skal nemlig ikke ret tæt på manegen, før man har fået sig en ny ven. Gulio er altid i godt humør, og det smitter både til højre og venstre.
Enhver ved, at det kan være svært at gribe alle de bolde, man har i luften – om man må derfor lade sig imponere over, hvordan alt går op i en højere enhed, når musikken spiller, og den mageløse jonglør Husik kaster om sig med de ringe, som han med imponerende præcision griber igen. Alle syv! Inspirerende, men ikke helt nemt at udføre.
Det er sjovt, skarpt og overbevisende leveret, når Daniel som forestillingens sprechstallmeister introducerer artister og akrobater for børn og voksne. Med cirkusblod i årene og begejstret gestik, er han den, der sætter ord på magien.
Forestillingen foregår på centertorvet og har en varighed på ca. 30 min. Både før og efter forestillingen kan der bl.a. købes lune popcorn og flotte ballondyr.