Borgmesterkontoret drager mod nordvest

Foto: Herning kommune.
dato

Onsdag 10. maj får virksomheder og foreninger fra Sinding, Skibbild og Ørre besøg af borgmester Dorte West og kommunaldirektør Erik Hattens.

Herning Kommunes borgmester Dorte West har gjort det til en tradition én gang i kvartalet at rykke borgmesterkontoret ud fra rådhuset i Herning.

Sammen med kommunaldirektør Erik Hattens tager hun en dag ud af kalenderen og slår teltpælene i jorden et sted ude i den geografisk meget store kommune. 

Onsdag 10. maj er turen kommet til Sinding, Skibbild og Ørre. 

Om formiddagen besøger borgmester og kommunaldirektør en virksomhed og et landbrug. Herefter er der frokost i Sinding/Ørre Midtpunkt, hvor der er repræsentanter fra virksomheder, borgerforeninger og idrætsforeninger. 

Fra 14.30 til 17.30 er "borgmesterkontoret" åbent i Sinding/Ørre Midtpunkt, hvor alle er velkomne med input eller spørgsmål. 

https://www.herning.dk/nyheder/2023/borgmesterkontoret-drager-mod-nordvest/
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.