Af Jonas Hooge // Herning Ikast Håndbold
I lørdags var der før hjemmekampen mod Team Esbjerg, arrangeret børnefest i Hal B, hvor vi i samarbejde med ISI Idrætshøjskole havde en fest sammen med over 200 børn.
Der var højt humør og masser af god stemning, da vi sammen med ISI Idrætshøjskole, arrangerede børnefest forud for kampen mod Team Esbjerg.
Der var flere forskellige aktiviteter, ansigtsmaling samt kage og saft til børnene, der havde et par hyggelige timer, inden de i samlet flok og med flag i hånden, gik ind i IBF Arena, hvor de var med til at skabe en fantastisk stemning under kampen.
Efterfølgende var der mulighed for at få autografer og selfies med spillerne, og til trods for en manglende sejr, der havde sat prikken over i´et, så var det en fantastisk eftermiddag, som vi helt sikkert kommer til at lave igen ved en senere lejlighed.
Få mere nyt om HIH her.