Blue Fox skal revanchere sig mod White Hawks

I aften gælder det Frederikshavn White Hawks for 'Blårævene' (Foto: Herning Blue Fox)
Profilbillede
dato

I aften får Herning Blue Fox besøg af Frederikshavn White Hawks i endnu et opgør i Metal Ligaen. Op til dette vigtige opgør har vi på VORES Herning assistenttræner, Dan Jensen, til en snak om tirsdagens kamp. 

Op til kampen beretter Dan Jensen Blue Fox-mandskabet må undvære den rutinerede Mads Christensen, der har brækket hånden.

Herning Blue Fox kan dog se frem til en potentiel revanche. Blue Fox har nemlig tabt de seneste to indbyrdes opgør. Derfor er Dan Jensen og co. forberedt på en svær kamp.

"Der kommer et hold, som fungerer og spiller med disciplin. De har et utroligt godt forsvar, og giver ikke for mange chancer væk."

Kloge beslutninger og god attitude er vejen frem
Kampen spilles foran et forventningsfuldt hjemmepublikum for Blue Fox. Hertil giver Jensen sit besyv på hvilke elementer, der især skal lykkes for, at de fremmødte Blue Fox-fans får noget at juble af. 

"Vi skal tage kloge beslutninger med pucken og spille med attituden vi havde i weekenden. Vi være aggressive, spille hårdt og bruge skøjteløb som et godt redskab."

Assistenttræneren har en klar forventning om, at det kræver en stor holdpræstation i aften.

"Alle spillere har en vigtig rolle, så vi skal ud og spille som et hold."

Kampen fløjtes i gang i aften kl 19.00 hjemme i Kvik Hockey Arena. Kampen kan også følges på TV2Play.

Kilde: Dan Jensen