I aften skal Herning Blue Fox på besøg hos Herlev Eagles i endnu et opgør i Metal Ligaen. Op til dette vigtige opgør har vi på VORES Herning igen fanget sportschef, Martin Struzinski, til en snak om mandagens kamp.
Op til kampen fortæller Martin Struzinski følgende om den nuværende trupstatus for Blue Fox-mandskabet.
"Mads Christensen og Joachim Linnet er ude grundet skader. Samt at Mathias Bau og Morten Poulsen stadig befinder sig i Beijing til OL Derfor henter vi Hjalte Thomsen med ind, en knægt der trods sine 16 år, er en vigtig spiller i aften."
Til dette opgør kan Struzinski og resten af Herning Blue Fox se frem til at møde Herlev Eagles. Hjemmeholdet har tabt deres seneste otte opgør i Metal Ligaen, men der bliver ikke taget let på opgaven.
"Offensivt er Herlev et super farligt hold. De er et af de hold som scorer flest mål i ligaen. De er gode til at score mål, og få lavet chancer til deres egen fordel", sådan udtaler Martin Struzinski omkring holdets forventninger til opgøret/modstanderen.
Der skal spilles hårdt og disciplineret
Kampen spilles foran et forventningsfuldt hjemmepublikum for Eagles. Hertil giver Struzinski dog sit besyv på hvilke elementer, der især skal lykkes for, at de medrejsende Blue Fox-fans får noget at juble af.
"Vi skal arbejde på at spille hårdere end deres hold. Vi skal spille smart og disciplinerede."
Sportschefen har en klar forventning om, hvem der bliver afgørende i jagten på sejr.
"De bedste skal være de bedste, og at vores topspillerne skal levere varen til en kamp som denne."
Kampen fløjtes i gang i aften kl 20.15 i Herlev Skøjtehal. Kampen kan også følges på TV2Play.