Blue Fox blev vippet ned på tredjepladsen

Herning Blue Fox (Foto: Herning Blue Fox)
Profilbillede
dato

Tirsdag aften skulle Herning Blue Fox forsøge at hente en sejr med hjem fra Vojens. Det startede utroligt godt, men SønderjyskE havde helt andre tanker.

Der var et ægte topopgør i vente, da Blue Fox mødte SønderjyskE. Men i sidste ende var det dog SønderjyskE der viste styrke, og de kunne dermed kalde sig sejrherrer. Cheftræner for Blue Fox, Pekka Tirkkonen, var heller ikke helt tilfreds.

"Det er et hårdt og tæt spil. Vi startede godt ud, og tog hurtigt en førerstilling. Der var nogle ting vi skulle have gjort anderledes, som havde gjort at vi havde holdt vores førerstilling. Vi skulle have spillet bedre og mere klogt med pucken."

Pekka Tirkkonen fortæller, hvad holdet gjorde godt og skidt.

"Det meste af tiden spiller vi godt. Begge hold har et godt defensivt spil, foran målet, som gør at der er ikke flere mål end der er. Vi formår at holde dem fra de store chancer, men vi får taget nogle dårlige beslutninger, som ender i at SønderjyskE tager alle tre point."

"Vi skal arbejde med at levere det høje niveau, som vi egentlig har. Det er alle de små fejl, vi laver, som vi skal stoppe med. Vi skal holde fokus i alle 60 minutter af kampen, holde hovederne kolde under pres og lade vær med at lad os blive påvirket af de første 20 min."

Nederlaget betyder, at Blue Fox og SønderjyskE bytter plads i tabellen, så det nu er SønderjyskE der huserer på andenpladsen. Dette får betydning for slutspillet.

"Vi slutter grundspillet af med at rykke fra andenpladsen til tredjepladsen. Det gør, at vi i slutspillet skal møde Rungsted Seier."

Kampens resultat: Sønderjyske - Herning Blue Fox 3-2

Målscorere:
Mathias Bau Hansen 00.39, 0-1 1. periode 
Miska Humaloja 03.44, 0-2 1. periode 

Kilde: Pekka Tirkkonen

Seneste på facebook