Amalie Andersen er en af tre herninggensere, der skal afsted med det kvindelige ishockey landshold til OL I Beijing. Landsholdsbacken, der spiller i amerikanske Maine, kommer fra en stolt traditionsrig ishockeyfamilie med base i Herning.
Amalie Andersen er et af fremtidens danske kvindelige ishockeyhåb. Landsholdsbacken kommer af en stolt tradition af herninggensiske hockeyspillere, der bærer familienavnet Andersen. Lige siden hun var lille har hun haft store ambitioner og en store drømme om at ville spille med de helt store, når tiden var rigtig. I et interview til Jyllands Posten udtaler Amalie Andersen, at den tid er nu.
»Da jeg var lille, satte jeg mig nogle mål. Jeg ville til USA, og jeg ville på landsholdet for at deltage ved A-VM og OL. Nu kan jeg snart krydse alle mine mål af. Så har jeg ligesom opnået det, jeg gerne ville. Det er underligt, at jeg allerede er nået dertil. Hvad skal jeg så gå efter? Det har jeg tænkt en del over på det seneste. Men det er jo egentlig bare en god ting, at jeg kan sætte mig ned og finde nogle nye mål, når jeg kommer hjem fra OL.«.
Til daglig spiller Amalie Andersen for amerikanske Maine Black Bears, der hører til på University of Maine, hvor Amalie Andersen er indskrevet som følge af hendes virke som ishockeyspiller. Hvis man kender bare lidt til ishockey, så ringer Andersen-navnet måske en klokke eller to.
Far Ernst Andersen er tidligere landsholdsmålmand og dansk mester i Ishockey med Herning. Mor Charlotte Andersen spillede frem til, hun var i slut 30’erne. Hendes ene storebror Sebastian fik debut for Herning Blue Fox som 15-årig, og lillebror Valdemar er ved at udvikle sig til at blive en ganske lovende målvogter. Og nårh ja, så er storebror Frederik en af verdens bedste ishockeymålvogtere, der til daglig slår sine folder i NHL for Carolina Hurricanes.
Umiddelbart ville man tro, der har været rig mulighed for at opnå OL-drømmen for resten af familien. Men det er faktisk sådan, at Amalie bliver den første olympiske udøver, der har haft hjemme hos familien Andersen.