Afbudsramte Herning KFUM fandt ikke rytmen og tabte til Bording

Foto: Privat.
Profilbillede
dato

Torsdag skulle Herning KFUM møde Bording IF på udebane. Desværre var det et slukøret udehold, der måtte rejse hjem fra Vestjysk Bank Arena med et 3-2-nederlag i rygsækken.

Derfor var det også en ærgerlig træner for Herning KFUM, Dennis Vands, vi fangede efter kampen.

“Det var en god tæt kamp som desværre ikke falder ud til vores fordel. Vi har mange afbud - derfor taber vi. En del af dem som jeg har med spiller ude af deres normale position.”

Dennis Vands måtte også understrege for sine spillere, at fodbold altså er et holdspil:

“De er nogle enkelte som spiller deres eget spil. Det skal stoppes… det her er er holdspil.”

Det er aldrig sjovt at tabe, men i det mindste var der ifølge Dennis stadig positive elementer, man kunne tage med videre til næste opgør.

“Samuel spiller en god kamp som midt-midt. Han er ny på holdet og kun 17 år. Han har virkelig grebet chancen. Benjamin i målet stod en god kamp, selvom der går tre ind. Han bliver en gevinst for klubben.”

Lørdag den 19. august skal Herning KFUM møde Studsgård GIF. Kampen fløjtes i gang klokken 13:00 på KFUM Idrætscenter.

Kampens resultat: 3-2 til Bording IF
Række: Herrer Serie 4

Kilde: Træner Dennis Vands, Herning KFUM (1) - Herrer Serie 4

Seneste på facebook