Daniel Ryes skæbne som gidsel af Islamisk Stat i Syrien er blevet skildret i bogen “Ser du månen, Daniel” af Puk Damsgård, og bogen er siden blevet filmatiseret.
Nu kan du opleve Daniel Rye fortælle om sin uhyggelige oplevelse i foredraget “398 dage som gidsel hos Islamisk Stat”.
Under en rejse som freelancefotograf tages Daniel til fange af Islamisk Stat. Han fortæller levende, åbenhjertigt og med rystende detaljer om sit fangenskab hos Islamisk Stat i Syrien.
Foredraget giver et unikt indblik i at gennemleve et mareridt som gidsel sammen med 23 andre gidsler, hvor Daniel slap levende fri som det sidste gidsel.
Foredraget kredser om temaer såsom overlevelse, tortur og fangenskab. Hvordan kan man bevare håbet, når alting virker håbløst? Hvilke slags venskaber knytter gidsler med hinanden? Hvordan vender man tilbage til en helt normal dansk virkelighed efter sådan et fangenskab?
Du kan købe billet til det tankevækkende foredrag med Daniel Rye her.
- Tid: Mandag 13. december 2021 kl. 19.00.
- Sted: Messecenter Herning.