100 dages Royal Run event på Herning Atletikstadion

Foto: Herning Kommune.
dato

Vi tæller ned til Royal Run, og starter træning op sammen. Kom med til et gratis løbe/gå-arrangement på Herning Atletikstadion.

Lørdag den 18. februar klokken 14.00 markerer vi, at der er præcis 100 dage til Royal Run i Herning.

Kl. 14.00 kan du gratis møde op og få testet formen på de tre royale distancer: One Mile, 5 km og 10 km.

Alle kan være med uanset alder og kondital! 

Opvarmning, start og mål er på Herning Atletikstadion, H.P. Hansens Vej, og løbe– eller gåturen går via Lillelund Engpark.

I mål vil der blive serveret lidt vand, og der vil være smagsprøver fra Raw Bite.

Du kan møde forskellige lokale løbe- og gåklubber, som kan fortælle dig, hvordan du kommer bedst mulig i gang med din træning.

Du kan også møde olympisk deltager Jesper Faurschou, som kommer også og jogger med på 10km.

Arrangementet laves i samarbejde med Herning Løbeklub.


https://www.herning.dk/nyheder/2023/100-dages-royal-run-event-paa-herning-atletikstadion/
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.

Seneste på facebook