Af Jonas Hooge // Herning Ikast Håndbold
Det skal åbenbart være tæt og hektisk, når vi møder Silkeborg-Voel, og i aften var ingen undtagelse. Det ender 29-29 efter 12-11 ved pausen.
Efter de første 30 minutter sad man lidt med en følelse af, at vi burde være i kontrol og have en komfortabel føring, men kiggede man op på måltavlen, ja så stod det blot 12-11 til os, hvilket vi dybest set kun kunne takke os selv for.
Vi havde det spillemæssige overtag, og kombinerede os frem til masser af oplagte og frie chancer, men inde i målet stod Filippa Idehn og gjorde livet mere og mere surt for os.
Hun tog det ene skud efter det andet, og var det ikke hende der tog fra, så var der overtrådt eller skud langt forbi.
I den anden ende stod vi solidt og godt, og i målet tog Jessica Ryde fra som vanligt, det var ikke her problemet skulle findes, det var oppe i den anden ende.
Flere gange fik vi lagt afstand, men lige så mange gange, blev der halet ind igen, og derfor var det tæt på lige ved pausen.
Anden halvleg
Det startede noget mere livligt efter pausen, og der var meget mere snert i afslutningerne, blandt andet fra en tændt Simone Petersen, og man fornemmede tydeligt, at der var blevet talt om tingene i pausen.
Vi var i teten, men præcis som i første halvleg, så kunne vi ikke slå det afgørende hul, og havde hele tiden hjemmeholdet i haserne, og med tolv minutter igen, fik de grønne kontakt og udlignet til 21-21.
I deres efterfølgende angreb kunne de så for første gang siden 0-1 bringe sig foran 21-22.
Nu var det pludselig os der jagtede, og de grønne der var i kontrol, hvilket varede i nogle minutter, hvorefter vi genvandt føringen og overtaget.
Hektisk og spændende, jo tak, næsten for meget af det gode, men sådan er kampene mod Silkeborg-Voel, og det har vel også sin charme.
Bedst som man igen troede, at begge point endte hos os, så udlignede Julie Jensen til 29-29, og det efterfølgende angreb, med fire sekunder igen, løb ud i sandet, og derved blev det helt lige.
Læs mere om Herning Ikast Håndbold her.
