BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for at arbejde med forskning, udvikling og projektledelse inden for klinisk sygepleje, og ønsker du samtidig at være helt tæt på og en del af den kliniske sygeplejepraksis? Så er det dig der skal være vores nye Klinisk sygeplejespecialist.
Vi søger en ambitiøs klinisk sygeplejespecialist fra 1. juni 2024 eller efter aftale. Dit primære arbejde vil bestå af udviklings- og organisatoriske opgaver inden for det neurologiske speciale, hvor du arbejder tæt sammen med chefsygeplejersken og 2 oversygeplejersker om opgaver og projektstyring inden for udvikling af og forskning i sygeplejen, samt projektstyring og implementering af organisatoriske processer og projekter. Samtidig er du bindeled og samarbejdspartner for sengeafsnittenes specialeansvarlige sygeplejersker, udviklingsterapeuterne og afdelingens forskningsenhed. En mindre del af din arbejdstid består af arbejdsdage i vores sengeafsnit for at holde dig ajour med den kliniske hverdag.
Om os:
Vores sengeafsnit er opdelt i Stroke-afsnit for patienter med akut Stroke inkl. døgnfunktion for trombolysebehandling og klinik for forbigående blodpropper samt almen neurologi for patienter med klassiske neurologiske sygdomme. Vi varetager rehabilitering i fase 1 i sengeafsnittet i et tværfagligt samarbejde mellem læger, fysio- og ergoterapeuter, logopæder, social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker.
Ud over sengeafsnittene har vi stor ambulant aktivitet i vores klinikker og dagshospital samt et samarbejde med vores opfølgende apopleksiteam om den gode udskrivelse.
Vi er en afdeling med en bred alsidighed i den sygeplejefaglige– og tværfaglige opgave løsning, med forløb af både akutkarakter, længerevarende indlæggelser og lange ambulante forløb for patienter med kroniske neurologiske lidelser.
Afsnittet er meget udviklingsorienteret og har et godt læringsmiljø. Vi uddanner inden for plejeområdet sygeplejestuderende samt social- og sundhedsassistentelever og redder-elever.
Dine arbejdsopgaver som klinisk sygeplejespecialist:
- Medvirke til målrettet udvikling af den neurologiske sygepleje
- Initiere og koordinere udviklingstiltag i klinisk praksis på baggrund af forskningsbaseret eller best practice-viden
- Initiativtager og deltager i videreudvikling af de faglige strategier for afdelingen
- Monitorere den sygeplejefaglige kvalitet, bl.a. gennem måling af outcome, samt registrere hyppige eller tilbagevendende problemstillinger og rapportere og iværksætte nødvendigt udviklingsarbejde
- Supervisor for sygeplejersker ved udfordringer i den direkte patientpleje
- Udvikle den grundlæggende sygepleje og sikre, at den er videnbaseret i samarbejde med specialeansvarlige
- Identificere behov for, indhente og præsentere viden i relation til aftalte patientgrupper
- Medvirke i kompetenceudviklingsfora til at koordinere og sikre udviklingen til relevante kompetenceniveauer for personale inden for den akutte og almene neurologi
- Koordinere relevante faglige kompetencer og udviklingstiltag for andre faggrupper i afdelingen
- Etablering, facilitering og implementering af egne og afdelingsfunderede udviklingsprojekter
- Ad hoc-opgaver der er koncentreret omkring det enkelte afsnit eller i forbindelse med eksterne projekter
Vi tilbyder:
- Introduktionsprogram med mentor samt introduktionsperiode til dine arbejdsopgaver
- Overlap med vores nuværende klinisk sygeplejespecialist
- En engageret personalegruppe
- Et godt tværfagligt samarbejde på et højt fagligt niveau
- Uddannelsesmuligheder, afhængig af, hvad du kommer fra
- Oplæring i neurologi med udgangspunkt i dine tidligere erfaringer
- Medindflydelse på arbejdsopgaver og arbejdsvilkår
- Godt socialt og kollegialt netværk, hvor vi løfter i flok og har plads til humor
Vi lægger vægt på, at du besidder følgende kvalifikationer og kompetencer:
- Dansk autorisation som sygeplejerske
- Cand.cur., Cand.scient.san., relevant masteruddannelse eller tilsvarende uddannelsesniveau
- Dokumenteret erfaring fra klinisk udviklings- og kvalitetsarbejde
- Kendskab til monitorering
- Behersker engelsk i skrift og tale
- Visionær og udviklingsorienteret
- Er reflekterende, analytisk og arbejder struktureret
- Har kommunikative evner i forhold til at etablere et tillidsfuldt samarbejde med patienter og kolleger
- Bred klinisk erfaring gerne inden for neurologi, men ikke en nødvendighed, da du vil gennemgå et oplæringsforløb
- Gode samarbejdsevner og et højt fagligt engagement
- Arbejder selvstændigt og har evne til at prioritere og omstrukturere opgaverne
- Høj grad af fleksibilitet og evne til at omstille sig
- IT på brugerniveau
Yderligere oplysninger:
Der henvises til stillings- og funktionsbeskrivelse
Du kan få yderligere oplysninger om stillingen ved henvendelse til chefsygeplejerske Birgitte Egholm Jacobsen på tlf. 25141005.
Ansættelse er betinget af en tilfredsstillende børneattest og autorisation.
Stillingen indplaceres på kompetenceniveau 4-5 alt efter dine kvalifikationer.
Du kan søge jobbet online ved at klikke på ”send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV.
Ansøgningsfrist: 02.04.2024
Ansættelsessamtale: 16.04.2024
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herning Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Hospitalsparken 15, 7400 Herning
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 02-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6010574