For Charlotte Junge Bertelsen fra Herning har det, at have hund både været en lykkelighed men også en stor sorg. Hun har haft fire hunde, alle nogle som har levet et godt og langt liv, men som også har måtte forlade hende før eller senere.
Den sidste hund som Charlotte havde fornøjelsen af, var den knap 14 årige chihuahua ved navn Oscar. Den gik bort for et halvt års tid siden, og selv siger Charlotte, at det var en enorm svær tid.
Her er det især omkring den beslutning Charlotte som hundeejer, skulle tage. Ikke desto mindre blev dagene derhjemme efterfølgende hellere ikke lettere. Ikke nok med at Oscar blev aflivet hjemme i trygge rammer, følte hun hele tiden hans tilstedeværelse dagene efter.
Som dyrlæge på 10. år rammer sorgen også et særligt sted. Her gør Tine Christensen der er dyrlæge i Herning, derfor også meget ud af at møde sine kunder ud fra deres behov.
For nogle dyreejere er deres kæledyr som et familiemedlem og lige præcis derfor kan sorgen over, at miste deres kæledyr være rigtig smertefuld. Her er der dog mange som skaffer et nyt kæledyr kort tid efter, for at dulme deres smerte - der er Charlotte dog ikke.
Mindes deres kæledyr
I forbindelse med aflivningen af kæledyr og deraf også betydningen af selvsamme kæledyr, er kremering også blevet lidt af et hit. Her oplever dyrlæge Tine i hvert fald, at flere kunder ønsker deres kæledyr kremeret.
Hun oplyser derudover at prisen på en kremering af en mellemstørrelse hund ligger i et prisleje på 2800 kroner. Ønsker man, at kunne strøg sin kæledyrs aske ud et bestemt sted, er der også mulighed for at få asken med hjem i en lille pap urne.