Hattrick-helten Hansen hiver sejren hjem til FodboldHoldet Herning

Michael Hansen fik bolden over målstregen hele fire gange i kampen, men kun tre af dem blev tilgodeset af dommeren (Foto: Privat)
Profilbillede
dato

FodboldHoldet Hernings Serie 5-herrer fik endelig vendt den dårlige sæsonstart, da de slog Bording IF med en flot 0-3-sejr. Træner Viktor Geir Ragnarsson kunne endelig glæde sig over en god præstation fra sit hold og var stolt over drengenes indsats.

Kampen var præget af en flot fight over hele banen, hvor spillerne viste en stor iver efter at komme fremad.

“En rigtig god kamp fra vores side, hvor de fleste ting fungerede, modsat de to første kampe i sæsonen. Vi kæmpede stenhårdt på alle positioner, og ville gerne frem på banen og angribe.”

Ifølge Ragnarsson var der mange gode præstationer på holdet, men han fremhæver især Jesper Diego for hans flotte 2. halvleg i midterforsvaret.

“Jesper Diego spillede en utrolig god og sikker 2. Halvleg i midterforsvaret, hvor han flere gange vandt vigtige dueller.”

Den helt store solstrålehistorie i kampen var dog hattrick-helten Michael Hansen, der nærmest lagde bolden i mål, som det lystede ham. Ragnarsson roser Michael Hansens præstationer og mener naturligvis, at han var altafgørende for holdets sejr.

“Man kan ikke komme udenom hattrick-helten, Michael Hansen, der viste, at han ved hvor målet står. Med tre scoringer, samt et mål som dommeren desværre ikke kunne se havde passeret stregen, blev han helt fortjent kampens spiller med samtlige stemmer.”

Den gode præstation betyder, at sejrherrerne fra FodboldHoldet Herning hiver de tre point med hjem og kan bygge videre på de gode takter indtil de møder Herning KFUM lørdag den 22. april. Der er kampstart på Holtbjerg Idrætsanlæg klokken 13:00.

Kampens resultat: 0-3 til FodboldHoldet Herning (2)
Række: Herrer Serie 5

Mål
36'0-1Michael Hansen
38'0-2Michael Hansen
79'0-3Michael Hansen
Kilde: Træner Viktor Geir Ragnarsson, FodboldHoldet Herning (2) - Herrer Serie 5

Seneste på facebook