Det er tid til at nyde sol og afslapning udendørs, og Fyrstenborg Snedker & Tømrer er i fuld gang med at realisere drømmeterrassen for flere kunder.
Hvis man sidder i haven med en kølig drink i den bløde aftensol, kan man måske længes efter en flot terrasse til bogstavelig talt at løfte stemningen op på et endnu højere plan.
En terrasse giver overblik og et jævnt underlag under fødderne – og er et perfekt mødested for familie og venner midt i grænsezonen mellem hjem og natur.
Herning-firmaet Fyrstenborg Snedker & Tømrer kender i den grad til behovet. Den erfarne tømrermester Niels Fyrstenborg Laursen og hans medarbejdere har for tiden travlt med at færdiggøre flere spændende terrasseprojekter.
Spørg trygt
”Rigtig mange boligejere spørger for tiden til terrasseløsninger, og vi har en del af den slags opgaver. Man skal bare kontakte os for et helt uforpligtende tilbud på, hvad det vil koste. Det kan sagtens vise sig at være billigere, end man tror. Prisen afhænger blandt andet af underlag, højde og materialevalg,” fortæller Niels.
Hans firma realiserer vidt forskellige ønsker.
"Når det gælder terrasser, kan man stort set gøre, hvad man vil. Vi laver det meste i fyr- og grantræ, og så er der ellers mulighed for mange individuelle løsninger. Jeg har for nylig færdiggjort en unik terrasse, som har indbygget bålsted i sten. Så kan man sidde på terrassen og lave snobrød og riste pølser. Det er et hit til enhver komsammen for børn og unge. Vi laver også terrasser, som er placeret i vandkanten – for eksempel ved bredden af en sø,” siger Niels.

Alle opgaver er unikke
Fyrstenborg Snedker & Tømrer tilbyder snedker- og tømrerarbejde, ombygning og udskiftning af vinduer.
Det lille håndværkerfirma beskæftiger fire tømrere, en tømrerlærling og to snedkere.
Herning-firmaet blev etableret af tømrermester Niels Fyrstenborg Laursen, som er uddannet bygningssnedker.
”Vi sætter en ære i at gøre os umage og levere et grundigt og veludført håndværk. Vi tilbyder professionel rådgivning på baggrund af erfaring og tager hensyn til gældende lovkrav, så alt det tømrerarbejde, vi laver, lever op til gældende regler og restriktioner på området,” lover Niels.
For ham er hver eneste opgave unik, og den gribes forskelligt an.
"Det gælder, uanset om vi udfører udskiftning og montering af vinduer og døre, ombygninger og tilbygninger, træterrasser, tagrenoveringer, facaderenoveringer eller større byggeprojekter. Vi står altid klar til at hjælpe både private og erhvervskunder,” siger Niels fra Fyrstenborg Snedker & Tømrer.

Kontakt på telefon: 25 60 92 90
Eller via kontaktformularen: https://fyrstenborg.com/kontakt/