Den har været ventet, og er nu klar til mødet med de midtjyske bilister. Hos Uggerhøj Herning er den nye Kia EV2 landet – en kompakt elbil med op til 453 kilometers rækkevidde og en startpris på 184.999 kroner.
Elbiler er gennem de senere år blevet både bedre og mere almindelige på de danske veje. Men mange modeller er også store biler med en pris, der følger med.
Med den nye Kia EV2 går Kia en anden vej. Her er der tale om en mindre elbil, som med en pris fra 184.999 kroner kan være interessant for bilister, der ikke har behov for en stor SUV.
Den nye model er nu kommet til Uggerhøj Herning, hvor den kan ses og prøvekøres.
Book en prøvetur i Kia EV2 her
Mere plads end størrelsen antyder
EV2 er en kompakt bil, men der er arbejdet med at udnytte pladsen i kabinen. Bagsæderne kan foldes ned, og en variabel bund i bagagerummet gør det lettere at tilpasse pladsen efter behov.
“Det første spørgsmål fra mange vil nok være, om den er stor nok. Det tænkte vi faktisk også selv. Men når man kommer ind i bilen, opleves den mere rummelig, end man måske forventer udefra,” fortæller de hos Uggerhøj Herning.
Den kan samtidig fås med en rækkevidde på op til 453 kilometer. Ved hurtigladning kan batteriet under de rette forhold lades fra 10 til 80 procent på 29 minutter.
Et alternativ til den store elbil
For pendlere, par eller familier med bil nummer to kan EV2 derfor være værd at kigge nærmere på. Ikke alle har brug for en stor bil, og for nogle vil pris, rækkevidde og størrelse være vigtigere end ekstra plads.
EV2 fås i flere varianter, og allerede basisudgaven Access har blandt andet automatisk klimaanlæg, fjernstyret opvarmning af kabinen og digital instrumentering.