Ligesom hos så mange andre virksomheder ville Herning Kommune gerne vise deres værdsættelse ved, at give deres ansatte i hjemmeplejen en julegave. Men hvor gaver normalt skal skabe glæde, endte dette lidt anderledes.
Herning Kommune havde givet et gavekort til alle de ansatte et gavekort til en værdi af 100 kroner, som de kunne bruge på en bestemt hjemmeside. Desværre for Kommunen kostede den billigste gave inde på hjemmesiden 125 kroner, hvilket gjorde at de mange hårdtarbejdende ansatte selv skulle spæde til for, at få deres julegave. Dette skabte hurtigt en voksende utilfredshed blandt de ansatte, da de ikke følte sig værdsat.
Alt dette kommer oveni, at de mange ansatte sidste år blev lovet en bonus af regeringen som tak for deres hårde arbejde under corona pandemien - en bonus de endnu ikke har set skyggen af.
Sanne Pia Christiansen skrev derfor også et opslag på Facebook hvori der stod, at de gerne ville levere deres julegave tilbage efterfulgt af et ’nej tak’.
Efterfølgende har sundheds- og ældrechefen Anne Ramsgaard, beklaget den uheldige hændelse, der er opstået. Ifølge hende, har der været tale om en forfærdelig fejl hos firmaet hvor gavekortet kunne bruges. Fejlen er dog blevet rettet, og alle medarbejdere skulle derfor nu kunne benytte deres gavekort - også uden selv at skulle tage penge op af lommen.
Principsag
Sanne Pia har dog efter at fejlen er blevet rettet, været inde og fjerne sit opslag på Facebook igen. Hun forsikre dog om, at det ikke skyldes en henvendelse fra Kommunen men derimod hele princippet i, at de ansatte selv skulle lægge penge til deres egen julegave.