BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du interesseret i bogføring og administrative opgaver? Kunne du tænke dig at koble din teoretiske viden med praktiske opgaver og få foden inden for i en spændende styrelse? Så er stillingen som studentermedhjælper i kontoret Regnskab og Rejser i Administrations- og Servicestyrelsen måske noget for dig.
Varierende opgaver inden for lettere bogføring og administration
Som studentermedhjælper i Regnskab og Rejser bliver du en del af et team, hvor vi blandt andet varetager opgaver indenfor rejseafregninger, medarbejderudlæg, lønindlæsning, personalerelaterede udgifter, intern kvalitetssikring på rejseafregninger og meget mere. .
Vi søger en engageret, omhyggelig og detaljeorienteret studerende til lettere bogføring af rejseafregninger og fakturaer samt andre administrative opgaver så som:
- Håndtering af henvendelser fra kolleger i koncernen
- Sagsbehandling og journalisering
- Indlæsning af regnskabstal
- Opdatering af driftstavle
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du er i gang med en samfundsvidenskabelig eller økonomisk uddannelse på kandidatniveau, fx stud.scient.pol., stud.merc., stud.oecon., stud.polit. eller lignende. Du kan også være i gang med en anden videregående uddannelse, hvor tal og/eller administration er en væsentlig del af uddannelsen.
For at trives og få succes i stillingen er det væsentligt at du:
- trives med lettere bogføring og administrative opgaver
- bliver motiveret af at få noget fra hånden – uden at miste blikket for kvalitet
- arbejder systematisk, er omhyggelig og har sans for detaljer
- er selvstændig og tager ansvar for opgaveløsningen
- bidrager til den gode stemning i kontoret
Vi er 41 kolleger i kontoret Regnskab og Rejser. Vi spænder bredt, hvad angår alder, anciennitet og interesser. Vi har et godt sammenhold, hvor der også skal være plads til, at vi har det sjovt.
I kontoret løser vi mange forskelligartede opgaver, og vi sørger for et grundigt introduktions- og oplæringsforløb, så du kommer godt fra start.
Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning med CV og eksamensbevis/karakterudskrift via linket ”Søg stillingen” senest onsdag den 4. oktober 2023 kl. 12.00. Spørgsmål til stillingen besvares gerne af kontorchef Heidi Eriksen på telefon 72 38 36 20 eller souschef Annette Lisby på telefon 72 37 28 81.
Vi forventer at afholde samtaler fredag den 6. oktober 2023.
Din gennemsnitlige arbejdstid vil være 15 timer per uge. Arbejdstiden er fleksibel inden for normal kontortid, og der vil være mulighed for at tage individuelle hensyn ved eksamen.
Tiltrædelse snarest muligt. Forud for ansættelsen indhenter vi straffeattest og evt. referencer.
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes organisation – Det Statslige Område og Cirkulære om organisationsaftalen for Kontorfunktionærer, laboranter, IT-medarbejdere (HK) i Staten.
Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted er Brændgårdvej 10, 7400 Herning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herning Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Skatteforvaltningen, Herning, Brændgårdvej, 7400 Herning
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5911577