De fleste danskere blandt de ældre, nulevende generationer sidestiller især Herning og Ikast med en massiv tekstilproduktion.
Særligt området Herning-Birk-Hammerum repræsenterer den industri, der skulle blive hovederhvervet i Midtjylland op igennem 1900-tallet.
Foto: Viggo Hansen "Jysk trikotage. Fra Æ Bindstouw til storindustri”.
Men vi skal meget længere tilbage i Danmarkshistorien for at finde de egentlige tekstilvirksomheders forgængere. Her foregik produktionen nemlig i de private hjem, hvor hosebinderne stod for arbejdet.
Tilbage i 1500-tallet, for et halvt årtusind siden, strikkede lokalbefolkningen i disse områder af Midtjylland på livet løs.
Der blev produceret både strømper, vanter, underbukser, huer og trøjer i massevis og uldvarerne blev solgt både indenlands og på det internationale marked.
Det kunne lade sig gøre ved hjælp af et stort netværk af hosekræmmere, kommisionærer og opkøbere.
Cirka 300 år senere, i midten af 1800-tallet, begynder de første uldspinderier at dukke op rundt omkring i landet, men primært centreret i det midtjyske.
Det betød til gengæld ikke, at hjemmestrikkerne blev udkonkurreret, men at deres arbejde faktisk blev gjort væsentligt lettere.
På uldspinderierne lettede de arbejdsbyrden, fordi de kartede og spandt ulden, forud for “hosebindernes” strikkearbejde.
De første tekstilvirksomheder
I dag er Herning bedre kendt for dens rige kultur- og kunstliv, og ikke mindst som messe- og kongresby. Men indtil 50’er og 60’erne var det tekstilproduktionen, der dominerede bybilledet.
Det er i området omkring Hammerum, at de første fabrikker dukker op på gårdene.
I 1877 får bliver Hammerum en stationsby, da jernbanen blev ført igennem fra Silkeborg, så nu var der gode muligheder for levering af råvarer og afsending af færdige tekstilprodukter.
Foto: Museum Midtjylland // Hammerum cirka 1950. Stationen ses midt i billedet.
Den ældste tekstilvirksomhed på Herning-egnen lå i Hammerum.
Grundlæggeren, Iver Nielsen, grundlagde en såkaldt trikotagefabrik i Birk tilbage i 1870 og denne var kendt under navnet “Jensen & Stampe”.
Få år senere flyttede virksomheden til en ny adresse på Hammerum Hovedgade 95A.
I 1905 får Hammerum sit eget elværk og det betyder, at fabrikken bliver en af de første i landet, der går over til elektricitet, i stedet for den gængse dampkraft.
I årene 1917-18 opførte man en ny og større fabriksbygning, og som en moderne fabrik, blev den fyldt med tidens nyeste maskiner.
På billedet nedenfor ses vævestuen 1918-20, da der skulle mennesker til at passe maskinerne. Alle på billedet boede i Hammerum.
Den oprindelige billedtekst:
Værkfører Ernst Bareuther, væver Elias Jensen, som står og strikker patentbukser, væver Niels Andersen, der boede lige ved siden af fabrikken, væver Niels Olsen “han kunne da passe en maskine”, “Stramme Mette” hun gik så ret, væver Kresten Lund og væver Ringsted Fløe.
Foto: “Jensen & Stampe En fabrik under forvandling”.
Produktionen var i gang helt indtil 1994 og bygningerne er siden omdannet til lejligheder.